Fra forældre - til forældre

Bag om Memilo

Betyder dit barns milepæle lige så meget for dig, som vores børns gør for os?

Hos Memilo forstår vi, dit barns liv er fyldt med uerstattelige øjeblikke. Det første smil. Det første skridt. De første ord. Små mirakler, som betyder alverden. Alt for ofte bliver de dog hurtigt glemt i hverdagens travlhed. 
For hvor gammel var Klara, da hun fik sin første tand? Kan du huske, hvornår Oskar sagde sit første ord? Og hvor lang tid gik der egentlig, før Sofia lærte at gå? Det er SÅ ærgerligt, at disse smukke øjeblikke går i glemmebogen med tiden.
Apropos bogen, så har vi selv haft “barnets bog”. Men hvad skete der med den? Med tiden glemte vi at udfylde den og den blev gemt væk på hylden.
Derfor har vi skabt Memilo - en kombination af memory og milestone. Vores mission er at hjælpe forældre med at fejre alle de store øjeblikke i deres barns liv. Og samtidig fastholde minderne på en smuk, enkel og personlig måde.
Med vores håndtegnede og dansk producerede plakater kan du fejre og forevige hvert et mindeværdigt skridt i de første år af barnets liv. Samtidig er plakaten tænkt som en samtalestarter mellem familie, venner og med dine børn i mange år frem.
Memilo er skabt af forældre til forældre. Fordi vi ved, hvor meget de små øjeblikke betyder.